PÆDAGOGIK

KRAP -Kognitiv, Ressourcefokuseret /Relationel, Anerkendende Pædagogik.

KRAP er både et menneskesyn og en metodisk værktøjskasse, og omdrejningspunktet er udviklingen af tanker og adfærd i en anerkendende, relationel og ressourcefokuseret ramme. KRAP har trivsel, udvikling og læring i fokus

KRAP har en udpræget vægtning af det positive, det, der virker frem for at lade problemer og barrierer være altoverskyggende.  Konceptet hviler desuden på en konstruktivistisk forståelse af mennesket i dets miljø

KRAP er teoretisk og metodisk forankret i den kognitive psykologi og i det ressourcefokuserede og anerkendende menneskesyn. Der er hentet inspiration fra blandt andet systemisk teori (Bateson, Maturana m.fl.), kognitiv teori (Beck), ICDP, Marte Meo, Aron Antonovsky og i Appreciative Inquiry, det narrative og teorier om mestring (Lazarus).

Kognitivt – I den kognitive tænkning fokuseres på tænkning og på omstrukturering af både tanker og handlinger i forsøget på at bedre trivsel og livskvalitet

Ressource-fokuseret – Der er ressourcer i alle mennesker og vores målgruppe kommer også trods deres store udfordringer med en masse ressourcer. Vores opgave er at identificere disse og få dem i spil og dermed sikre udvikling.

Hos os er alle noget i kraft af den, man er, og alle kan noget.

Relationer – R’et i KRAP har faktisk dobbelt betydning, idet R ud over Ressourcer står for Relationer, som er bærende forudsætninger for den gode udvikling.

Den bæredygtig relation gør det lettere at støtte barnet/den unge i forhold til en forandrings-eller udviklingsproces.
Alle mennesker har uanset forudsætninger brug for at være en del af et fællesskab

Anerkendende – Anerkendelse er essentielt. Anerkendelse er en tænkning og en samværsform. Anerkendelse skaber selvværd hos barnet/den unge. Vi anerkender et andet menneske for den, man er – man skal anerkendes for sin menneskelige værdi.

Vi går over broen og møder barnet/den unge, der hvor de er. Vi anerkender deres perspektiver og måder at forstå verdenen på uden at være uenig

 

Neuroaffektiv udviklingspsykologi

–  den seneste hjerneforskning, tilknytningsteori og udviklingspsykologi

(Susan Hart, Peter Fonagy, Allan N Schore, John Bowlby, Daniel N Stern, Poul Mcleans og Antonio Damasios, Bruce Perry).

 

Kendskabet til hjernens udvikling, hjernens opbygning, og hvordan hjernen virker, giver os en forudsætning for at forstå barnet/den unge og møde barnet/den unge, hvor vedkommende er.

Vi arbejder med hjernens kompasser og nærmeste udviklingszone.

Vi har fokus på:
– Den tidlige tilknytning og dennes betydning for den senere relationsdannelse.
– Det autonome nervesystem, Det limbiske nervesystem, Den præfrontale del.
– Affektregulering.
– Diagnoser og deres betydning for barnets/den unges udvikling.
– Sammenhængen mellem traumer og dissociations fænomener.
– Forståelsen af resiliensprocesser.
– Mentalisering med særligt fokus på, hvordan vi bruger vores mentalisering i samarbejdet med barnet/den unge. Herunder fokus på selvagens.